Google har en nultolerancepolitik med hensyn til billeder, der viser seksuelt misbrug af børn.
Hvis vi bliver opmærksomme på billeder, der viser seksuelt misbrug af børn, på vores ejendomme, vil indholdet blive fjernet, og vi vil rapportere indholdet og dets ejere og leverandører til de relevante myndigheder.
Du må ikke chikanere eller mobbe andre.
Alle, der bruger Google Earth til at chikanere eller mobbe, vil få det krænkende indhold fjernet eller blive udelukket permanent fra websitet. Onlinechikane er også ulovligt mange steder og kan få alvorlige konsekvenser offline.
Vi tillader ikke indhold, der opfordrer til had eller vold mod en gruppe mennesker baseret på:
- Race eller etnisk oprindelse
- Religion
- Handicap, køn eller alder
- Veteranstatus, seksuel orientering eller kønsidentitet
Lad være med at foregive at være en anden, når du bruger Google Earths forfatterværktøjer. Du må heller ikke angive, at dit kort er godkendt af eller produceret af en anden virksomhed eller organisation, hvis dette ikke er tilfældet.
Deltagerne må ikke omdirigere brugere eller angive links til andre websites, der efterligner eller udgiver sig for at være andre apps eller tjenester. Derudover må der ikke være vildledende oplysninger i titlen, funktionerne eller andre kortdata i dine Google Earth-projekter.
Du må ikke uploade eller indsende indhold, som en anden ejer ophavsretten til, uden de nødvendige tilladelser. Dette omfatter patenter, varemærker, forretningshemmeligheder og andre ejendomsrettigheder.
Vi beder dig også om ikke at opfordre eller tilskynde andre til at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi reagerer på tydelige tilfælde af mistanke om krænkelse af ophavsretten og foretager de nødvendige handlinger.
Hvis du vil have flere oplysninger eller indsende en DMCA-anmodning, kan du læse vores procedurer vedrørende ophavsret.
Du må ikke offentliggøre eller videregive private og fortrolige oplysninger, der tilhører andre personer, medmindre du har fået tilladelse til det. Dette omfatter:
- CPR-numre
- Betalingskortnumre
- Kørekort- og andre numre
- Oplysninger om ikke-offentlige kontaktpersoner eller andre oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige
Vi tillader ikke seksuelt eksplicitte billeder eller videoer, som f.eks. viser nøgenhed, pornografisk materiale eller udpenslede seksuelle handlinger, og vi tillader heller ikke links til kommercielle pornografiske websites.
Det er tilladt at skrive om seksuelt indhold, så længe eventuelle tekster ikke ledsages af seksuelt eksplicitte billeder eller videoer eller andet materiale, der promoverer eller afbilder upassende, seksuelle handlinger med dyr.
Du må ikke offentliggøre indhold, der truer med alvorlig, fysisk personskade eller dødsfald, eller støtter fysisk skade på andre. I tilfælde, hvor der er en alvorlig og overhængende fysisk trussel om personskade eller død, vil vi skride til handling.
Du må heller ikke indsende indlæg eller linke til ekstremt udpenslende eller voldeligt materiale for at chokere andre.
Grafiske materialer kan bruges til at demonstrere et politisk eller socialt synspunkt, f.eks. i forbindelse med dyremishandling eller krig. men der skal være en hensigt med de stærke billeder.