Velkommen til Integrerbar søgemaskine. Ved at bruge Integrerbar søgemaskine ("Tjenesten") accepterer og erklærer du ("Du"/"Dit"/"Din"/"Dine") dig indforstået med at være bundet af følgende vilkår og betingelser ("Brugsvilkår") over for Google. "Google" betyder enten (i) Google Ireland Limited med kontorer, der har adresse på Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland, hvis Dit hovedmarked er i et land i Europa, Mellemøsten eller Afrika ("EMEA"), (ii) Google Asia Pacific Pte. Ltd. med kontorer, der har adresse på 70 Pasir Panjang Road, #03-71, Mapletree Business City, Singapore 117371, hvis Dit hovedmarked er i et land i Asien-Stillehavsregionen ("APAC"), eller (iii) Google LLC med kontorer, der har adresse på 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, California 94043, USA, hvis Dit hovedmarked er i et land, der ikke ligger i EMEA eller APAC.

1. Tjeneste.

1.1 Beskrivelse af Tjenesten. Med Integrerbar søgemaskine kan Du levere tilpassede websøgningstjenester på Websitet (defineret nedenfor) ved at benytte Googles søgemaskine. For så vidt angår Brugsvilkårene betyder "Website" det eller de websites, hvor Du placerer en JavaScript-kode eller lignende programmeringskode ("Kode"), som definerer Google-søgefeltet (eller andre midler anvendt af websitets brugere ("Slutbrugere") til at angive en søgeforespørgsel ("Forespørgsel") på Websitet ("Søgefelt"). Alle de Søgninger, der sendes fra Websitet til Google, skal opfylde de tekniske specifikationer, som Google jævnligt leverer, og de skal stamme fra Websitet. Google modtager Forespørgsler fra Dig via Googles netværksgrænseflade, behandler Forespørgslerne ved hjælp af Googles søgemaskine og viser søgeresultaterne ("Resultater") på en Resultatside. For så vidt angår Brugsvilkårene defineres "Resultatsiden" som den Webside, der vises eller ejes af Google, og som indeholder og viser Resultaterne fra Tjenesten til en Slutbruger.

De Resultater, der vises ved hjælp af Tjenesten, afhænger af nogle af eller alle nedenstående faktorer: (a) de websites, som søgningen skal begrænses eller filtreres med, som Du har angivet i Tjenesten; (b) etiketter, som Du har oprettet; eller (c) andre af Tjenestens funktioner, som Google af og til kan gøre tilgængelige som beskrevet i dokumentationen til Tjenesten, som du finder på https://support.google.com/programmable-search/answer/1714300 eller andre webadresser, som Google af og til efter eget skøn kan gøre tilgængelige.

Medmindre andet udtrykkeligt er anført, kan Tjenesten når som helst og uden varsel ændres eller afbrydes af Google, uden at Google ifalder ansvar over for Dig, Slutbrugere eller tredjeparter. Eventuelle nye funktioner, der udbygger eller forbedrer den nuværende Tjeneste, skal være underlagt Brugsvilkårene.

1.2 Ændringer. Google kan til enhver tid ændre Brugsvilkårene med eller uden varsel, og Du kan til enhver tid se den seneste udgave af Brugsvilkårene online under Brugsvilkår. Hvis Du finder en ændring uacceptabel, kan Du afbryde Tjenesten på Websitet og bringe Brugsvilkårene til ophør ved at fjerne Koden og Søgefeltet fra Dit Website. Hvis Du fortsætter med at bruge Koden og/eller Søgefeltet på et Website, bliver Du anset for at have accepteret ændringerne.

1.3 Dine forpligtelser. Du skal modtage en Forespørgsel fra Slutbrugeren og videresende denne Forespørgsel til Google. Du må ikke på nogen måde indramme, tilpasse eller cachelagre de Resultater, som Google fremkommer med, medmindre det er aftalt mellem Dig og Google. Google er ikke ansvarlig for at modtage Søgninger fra Slutbrugere eller for at uploade data mellem Dig og Googles netværksgrænseflade. Du har ansvaret for at tilvejebringe al den hardware og software, der er nødvendig for, at du kan opfylde Dine forpligtelser i henhold til Brugsvilkårene, herunder, men ikke begrænset til, følgende: (a) at implementere og opretholde Websitet, (b) at implementere og opretholde grænsefladen mellem Websitet og Tjenesten samt (c) at modtage en Forespørgsel fra en Slutbruger og uploade Forespørgslen til Google.

1.4 Passende adfærd. Du må hverken gøre følgende eller tillade tredjepart at gøre følgende: (a) redigere, ændre, afkorte, filtrere eller ændre rækkefølgen af oplysningerne i noget Resultat (enkeltvis eller samlet), herunder og uden begrænsning ved at blande Resultater med søgeresultater eller annoncer, der ikke tilvejebringes af Google; (b) tilpasse nogen Resultater eller Resultatsider, medmindre det er angivet i servicedokumentationen; (c) vise nogen Resultater i pop op-vinduer, pop under-vinduer, afslutningsvinduer, udvidelsesknapper eller animationer; (d) vise nogen Resultater til tredjepart bortset fra Slutbrugere; (e) minimere, fjerne eller på anden måde forhindre den fulde og komplette visning af en Resultatside (herunder Resultater); (f) direkte eller indirekte få adgang til, indlæse og/eller aktivere Tjenesten gennem eller fra, eller på anden måde indarbejde Tjenesten, på et Website eller andet middel bortset fra Websitet, og da kun i det heri udtrykkeligt anførte omfang; (g) uploade, sælge, lease, distribuere, videredistribuere eller udlåne nogen Tjeneste eller adgang dertil eller bruge den til co-branding, timesharing, servicebureauformål eller andre uautoriserede formål (herunder, men ikke begrænset til, Resultater eller dele eller kopier heraf eller heraf afledte produkter); (h) indgå nogen form for ordning eller aftale, i henhold til hvilken en tredjepart betaler Dig vederlag for brug af Tjenesten, Du betaler en tredjepart vederlag for brug af Tjenesten, eller I deler betaling og/eller royalties for nogen form for Resultater; (i) direkte eller indirekte generere søgninger eller eksponeringer af eller klik på Resultater, via automatiserede, vildledende, svigagtige eller andre ugyldige midler (herunder, men ikke begrænset til, klikspam, robotter, makroprogrammer og internetagenter); (j) ændre, tilpasse, oversætte, forberede afledede materialer fra, foretage dekompilering, reverse engineering, disassemblering eller på anden måde forsøge at udlede kildekoden fra nogen Tjeneste eller nogen anden form for teknologi, indhold, data, rutiner, algoritmer, metoder, ideer, designs, brugerfladeteknikker, software, materialer og dokumentation tilhørende Google; (k) fjerne, udviske, skjule eller ændre Googles notifikation om ophavsret, varemærker eller andre ejendomsretlige meddelelser, der er tilføjet til eller indeholdt i nogen Tjeneste eller anden form for Google-teknologi, -software, -materiale eller -dokumentation; (l) gennemgå med "webcrawler" eller "spider", indeksere eller på anden ikke-midlertidig måde gemme eller lagre oplysninger, der er opnået fra Tjenesten (herunder, men ikke begrænset til, Resultater eller nogen del eller kopi heraf eller noget heraf afledt produkt); (m) oprette eller forsøge at oprette erstatninger eller tilsvarende tjenester eller produkter gennem brug af eller adgang til noget af Tjenesten eller fortrolige oplysninger i relation dertil; og/eller (n) deltage i en handling eller foranstaltning, der stiller Google i et dårligt lys eller på anden måde nedvurderer eller devaluerer Googles ry eller goodwill. Endvidere må Websitet ikke rumme pornografisk materiale, diskriminerende eller voldeligt indhold eller andre former for materiale, produkter eller tjenester, som overtræder eller opfordrer til adfærd, der overtræder strafferetlig eller anden gældende lovgivning, servicepolitikker eller krænker tredjeparts rettigheder.

1.5 Ikke-eksklusivitet basis. Hvis Du, mens aftalen er gældende, leverer søgetjenester, der ikke udbydes af Google, på et hvilket som helst Website, skal Du sikre, at sådanne søgetjenester, der ikke udbydes af Google, ikke kan forveksles med eller opfattes som tjenester, der udbydes af Google. Du er endvidere indforstået med, at Google udbyder Tjenesten til Dig på ikke-eksklusiv basis, og at Google fortsat vil tilpasse og udbyde virksomhedens tjenester til andre parter til brug i forbindelse med en lang række forskellige programmer, herunder søgemaskiner.

1.6 Annoncering. Resultatsiden eller tilknyttede elementer, der udbydes af Google via Tjenesten, kan indeholde annoncering, som Du accepterer at vise. Tjenesten er kompatibel med Google AdSense-programmet (www.google.com/adsense), og Du kan ansøge om at blive en del af programmet i henhold til Servicevilkårene for AdSense Online.

2. Ejendomsrettigheder.

2.1 Googles rettigheder. For så vidt angår Brugsvilkårene betyder "Intellektuelle ejendomsrettigheder" enhver og alle rettigheder, der fra tid til anden findes i patentloven, ophavsretsloven, loven til beskyttelse af halvlederchip, loven om ideelle rettigheder, loven om erhvervshemmeligheder, varemærkeloven, loven om illoyal konkurrence, loven om reklamer, loven om privatliv og enhver anden ejendomsret, såvel som alle programmer, fornyelser, udvidelser og rekonstruktioner deraf, der er trådt i kraft nu eller måtte træde i kraft herefter, og som gælder på verdensplan. I forholdet mellem Dig og Google anerkender Du, at Google ejer alle rettigheder, krav og andele, herunder og uden begrænsning alle Intellektuelle ejendomsrettigheder i og til Tjenesten (herunder Googles søgemaskineteknologi og Googles brandelementer og undtaget elementer, som Google har fået licens til fra tredjeparter), og at Du ikke vil erhverve nogen rettighed, ejendomsret eller andel i forbindelse med Tjenesten (herunder Googles søgemaskineteknologi og Googles brandelementer), medmindre det er udtrykkeligt fremsat i Brugsvilkårene. AdWords, AdSense, GOOGLE, "Google"-logoet og andre mærker, der omfatter ordet GOOGLE og PAGERANK, er varemærker tilhørende Google.

2.2 Licens til brandelementer. For så vidt angår Brugsvilkår, defineres "Brandelementer" som de handelsnavne, varemærker, servicemærker, logoer, domænenavne og andre karakteristiske brandelementer tilhørende hver enkelt part, som vedkommende part fra tid til anden har sikret sig. Google giver Dig hermed en ikke-eksklusiv licens, som ikke kan overdrages eller gives videre i licens, til at vise Googles Brandelementer, mens aftalen er gældende, med det formål at fremme eller reklamere for, at Du anvender Tjenesten, og med det formål at opfylde Dine forpligtelser i henhold til afsnit 2.3 nedenfor. Du giver hermed Google en ikke-eksklusiv licens, som ikke kan overdrages, til at bruge Dine Brandelementer, mens aftalen er gældende, med henblik på at informere om, at Du bruger Tjenesten. Enhver brug af Googles Brandelementer er underlagt retningslinjerne for Googles Brandelementer, som for tiden findes her. Google kan ændre Googles Brandelementer eller retningslinjerne for Googles Brandelementer fra tid til anden, og Google vil bringe en meddelelse herom på Googles Website. Du accepterer, at Dine respektive produkter og/eller tjenester, der associeres med Googles Brandelementer, skal have det samme generelle kvalitetsniveau, som Google sikrer i forbindelse med Googles egne Brandelementer. Med undtagelse af bestemmelserne i dette afsnit 2.2 skal intet i Brugsvilkårene give eller anses for at give en part nogen form for rettighed, ejendomsret eller andel i forbindelse med den anden parts Brandelementer. Ved enhver brug af Googles Brandelementer (herunder enhver form for goodwill i tilknytning hertil) skal Du tjene Googles interesser. På intet tidspunkt, mens eller efter aftalen er gældende, må Du anfægte eller bistå andre i at anfægte Googles Brandelementer (undtagen i det omfang, denne begrænsning er forbudt ved lov) eller Googles registrering heraf, og Du må heller ikke forsøge at registrere Brandelementer (herunder domænenavne), der på nogen måde kan forveksles med Googles (herunder, men ikke begrænset til, hvad angår lyd, udseende og stavemåde).

2.3 Tilskrivning. Søgefeltet skal vise en iøjnefaldende grafisk illustration, der angiver, at Tjenesten leveres af Google. Googles retningslinjer for branding her angiver en række grafiske valgmuligheder. Den grafiske illustration skal linke til Googles website på https://www.google.com eller en anden adresse, som Google måtte udpege fra tid til anden, mens aftalen er i kraft.

2.4 Den amerikanske lov om ophavsret. Det er Googles politik at besvare meddelelser om påståede krænkelser i overensstemmelse med den amerikanske lov om ophavsret. Yderligere oplysninger og vejledninger findes på https://www.google.com/dmca.html.

  1. Brug af Dine Brandelementer i Googles materialer. I det omfang, det er relevant, kan Google inkludere Dine Brandelementer i præsentationer, markedsføringsmaterialer og kundelister (som uden begrænsninger omfatter kundelister, der vises på Googles websites og på skærmbilleder af Tjenesterne). På Din anmodning kan Google stille et eksempel på en sådan anvendelse til rådighed for Dig. Uden Googles forudgående godkendelse må Du ikke udsende pressemeddelelser eller nogen offentlige meddelelser, der involverer Googles Brandelementer, vedrørende Din deltagelse i Tjenesten i henhold til disse Brugsvilkår.
  2. Metadataindhold. For så vidt angår dette afsnit har de følgende udtryk med store begyndelsesbogstaver den betydning, der beskrives nedenfor.

"Virksomhed, der er tilknyttet Google" betyder en hvilken som helst enhed, der direkte eller indirekte styrer, styres af eller er under almindelig kontrol hos Google. Til disse formål omfatter "kontrol" mere end halvtreds procent (50 %) af stemmerettighederne eller aktierettighederne hos Google.

"Google-slutbrugere" betyder slutbrugere, der har adgang til eller bruger Google-tjenester.

"Google-tjenester" betyder Googles produkter og tjenester, der er tilgængelige via og ellers leveres af forskellige computerteknologier og elektroniske teknologier, netværk (syndikerede eller på anden vis) og systemer, herunder og uden begrænsning internetbaserede tjenester og produkter, der er tilgængelige via Google-websites og eventuelle websites for Googles syndikeringspartnere.

"Google-website" betyder et hvilket som helst website på et domæne, der ejes af Google eller en virksomhed, der er tilknyttet Google, herunder alle tilhørende underdomæner og indekser, og alle deraf affødte websites.

"Metadataindhold" betyder (a) de metadata, der leveres af Kunden til Google i overensstemmelse med Kundens brug af Integrerbar søgemaskine, herunder, men ikke begrænset til, etiketter, attributter og Kundens indsendte tilknytninger mellem etiketter, attributter og webadresser, (b) alle tekster, data, billeder og andet indhold, der leveres og/eller skrives af Kunden i forbindelse med Kundens oplysninger, der vises til Slutbrugere, og (c) eventuelle Kaldenavne, der vælges af Kunden, og (d) såfremt Kunden vælger at deltage, eventuelle bedømmelser, anmeldelser og kommentarer, der leveres af Kunden til Google via Integrerbar søgemaskine og eventuelle Opdateringer deraf, som leveres til Google af Kunden.

"Kaldenavne" betyder det navn/de navne, som Kunden kan vælge, og som Kunden og Kundens Metadataindhold skal repræsenteres med over for Slutbrugerne og Opdateringer deraf.

"Opdateringer" betyder opdateringer, rettelser og/eller andre ændringer.

I henhold til vilkårene og betingelserne i disse Brugsvilkår tildeler Kunden hermed Google en uigenkaldelig, varig, ikke-eksklusiv, global og royaltyfri ret og licens til (i) at anvende, kopiere, modificere, distribuere, oprette afledte værker baseret på og vise (offentligt eller på anden vis) Metadataindholdet via Google-tjenesterne og (ii) tillade, at Googles Slutbrugere får adgang til og bruger Metadataindholdet via Googles Tjenester. Google kan bruge konsulenter og andre underleverandører i forbindelse med udøvelsen af Googles forpligtelser og opretholdelse af Googles rettigheder i henhold til dette afsnit, såfremt sådanne konsulenter og underleverandører er underlagt de samme forpligtelser som Google. Den licens, der tildeles i dette afsnit, må ikke underlicenseres af Google, undtagen til Google-tilknyttede virksomheder, Googles syndikeringspartnere eller en virksomhed, der er tilknyttet Google eller Google-slutbrugeres syndikeringspartnere i forbindelse med deres brug af Google-tjenester.

Bortset fra licensen, der tildeles i dette afsnit, bevarer Kunden alle rettigheder, krav og andele i og til Metadataindhold. Derudover bevarer Kunden alle rettigheder til alt andet indhold, der skabes eller ejes af Kunden, såfremt sådanne rettigheder ikke er licenseret eller overført til Google i henhold til andre aftaler, hvori sådant Metadataindhold er vedhæftet eller tilknyttet og bruges i forbindelse med Integrerbar søgemaskine.

Medmindre andet er angivet, forstår og accepterer Kunden, at intet i disse Brugsvilkår forhindrer eller begrænser Google i at bruge data, Google indhenter fra en anden kilde end Kunden i henhold til dette afsnit. Kunden anerkender og accepterer, at denne ikke har nogen rettigheder, ejendomsret eller andel, hvad angår oplysninger, indhold eller data, der anvendes af Google i forbindelse med eller med tilknytning til Metadataindhold, og Kunden må ikke fremsætte krav om ejerskab over eller andele i nogen oplysninger, indhold og data. Google og/eller dennes licensgivere bevarer alle rettigheder, krav eller andele i og til de Google-tjenester, Google-websites og alt indhold eller data, der udgør dele af eller vises som en del af eller via Google-tjenester eller Google-websites, bortset fra Metadataindholdet.

Kunden skal være ansvarlig for at acceptere og svare på eventuel kommunikation, ændringer eller anmodninger om fjernelse fra en part, der er angivet i eller på anden måde har rettigheder i Metadataindholdet, hvor sådan kommunikation opstår som følge af at have oplysninger i Google-tjenesterne og vedrører Metadataindholdet.

De rettigheder, der tildeles Google heri, omfatter rettigheden til at vise dele af Metadataindholdet i Google-tjenester, på Google-websites, Google-syndikeringspartneres websites og websites tilhørende syndikeringspartnere for virksomheder, der er tilknyttet Google, og vise eventuelle links til websider, hvor sådanne uddrag af Metadataindholdet vises, som fastlagt efter Googles eget skøn, såfremt, medmindre andet er angivet, intet i dette afsnit forpligter Google til at gøre dele af eller alt Metadataindholdet tilgængeligt for Google-slutbrugere. Google har eneretten til at bestemme rangeringen og placeringen af det valgte Metadataindhold i Google-tjenester. Af hensyn til gennemskueligheden bevarer hver part sit eget skøn vedrørende udseende og funktionalitet, visning og kørsel af deres respektive tjenester og websites.

3. Rettigheder til oplysninger og privatlivsbeskyttelse. Google og Googles datterselskaber kan opbevare og anvende oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med Din brug af Tjenesten, i henhold til vores privatlivspolitik. Vores privatlivspolitik beskriver, hvordan Google behandler Dine personoplysninger og beskytter Dit privatliv, når Du bruger vores Tjenester. Ved at bruge Tjenesten accepterer Du, at Google må bruge dataene i overensstemmelse med Googles privatlivspolitik. Ved at bruge Tjenesten accepterer Du og Google vilkårene for databeskyttelse mellem dataansvarlige i Google Ads, og Du accepterer også samtykkepolitikken for brugere i EU. Ved uoverensstemmelser mellem afsnit 3 i disse Brugsvilkår og samtykkepolitikken for brugere i EU har samtykkepolitikken for brugere i EU forrang. 

4. Garantier og ansvarsfraskrivelse.

4.1 Googles fraskrivelse af garanti. GOOGLE YDER INGEN FORM FOR UDTRYKKELIG ELLER STILTIENDE GARANTI, HERUNDER OG UDEN BEGRÆNSNING GARANTI FOR ADKOMST ELLER STILTIENDE ANSVAR FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, I FORHOLD TIL TJENESTEN OG BRANDELEMENTERNE. TJENESTEN OG BRANDELEMENTERNE DISTRIBUERES OG TILVEJEBRINGES, "SOM DE ER OG FOREFINDES". GOOGLE GARANTERER IKKE, AT GOOGLES TJENESTE OG BRANDELEMENTER OPFYLDER DINE KRAV, ELLER AT TJENESTEN VIL VÆRE UAFBRUDT ELLER FEJLFRI, BLANDT ANDET HVAD ANGÅR EVENTUELLE FEJL ELLER MANGLER I DE SØGERESULTATER, DER OPNÅS VED BRUG AF TJENESTEN. GOOGLE GARANTERER IKKE, AT INTEGRERBAR SØGEMASKINE INKLUDERER ALLE DE DOMÆNER, SOM DU HAR ANGIVET. GOOGLE KAN UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER GØRES ANSVARLIG OVER FOR DIG FOR BELØB, DER OVERSTIGER ET TUSIND DOLLARS (1.000,00 USD).

4.2 Dine garantier. Du garanterer, at: (1) alle de oplysninger, Du forelægger Google i forbindelse med Tjenesten, er sande og præcise; (2) Du har fuld bemyndigelse til at indgå denne aftale om Brugsvilkår; (3) Dine Brandelementer, Dit Indhold (defineret som alt redaktionelt, tekstmæssigt, grafisk, audiovisuelt og andet indhold, som leveres til Slutbrugere på Websitet, og som ikke leveres af Google) eller Websitet ikke (a) krænker nogen tredjeparts intellektuelle ejendomsrettigheder, (b) indebærer injurier, ærekrænkelse eller uanstændighed, (c) medfører nogen form for forbrugerbedrageri, produktansvar, brud på en kontrakt, som Du er part i, eller forårsager skade over for tredjepart, (d) fremmer vold eller indeholder hadefulde ytringer, (e) strider mod gældende love, bestemmelser, vedtægter eller regulativer eller (f) rummer voksenindhold eller fremmer ulovlige aktiviteter, gambling eller salg af tobak eller alkohol til personer under enogtyve (21) år; (4) Du vil indhente alle nødvendige statslige godkendelser, der kræves for at overholde Brugsvilkårene; samt at (5) Du vil overholde alle Dine forpligtelser i henhold til Brugsvilkårene i overensstemmelse med gældende lovgivning.

5. Skadesløsholdelse. Du skal beskytte og holde Google skadesløs i forbindelse med tredjepartssøgsmål eller sagsanlæg mod Google baseret på et krav, der ville udgøre et brud på en garanti, erklæring eller kontraktlig forpligtelse fremsat af Dig i henhold til disse Brugsvilkår, herunder, men ikke begrænset til, tredjepartssøgsmål eller sagsanlæg mod Google baseret på en påstand om, at Indholdet, Websitet eller Dine Brandelementer eller Metadata krænker en ophavsret, en forretningshemmelighed eller et varemærke tilhørende tredjeparten eller fremsætter injurier mod tredjeparten. Din skadesløsholdelse omfatter (1) alle advokatsalærer og omkostninger forbundet med forsvar for sådan et krav, (2) alle skadeserstatninger og omkostninger ved endelig afgørelse og (3) de fulde omkostninger forbundet med forlig, Du indgår i. Google skal (1) give Dig besked om sådanne krav, (2) i rimeligt omfang give Dig oplysninger, yde assistance og indgå i samarbejde i forbindelse med at forsvare søgsmålet eller sagsanlægget (i det omfang, Du anmoder om det) og (3) give Dig fuld kontrol over og gøre Dig til eneste autoritet i forbindelse med forsvar og forlig tilknyttet sådan et krav. Du må ikke indgå nogen forlig eller noget kompromis i forbindelse med sådan et krav uden forudgående samtykke fra Google, og Google må ikke holde et sådan samtykke tilbage på et urimelig grundlag.

6. Begrænsning af ansvar. GOOGLE FRALÆGGER SIG ETHVERT ANSVAR VEDRØRENDE ALT INDHOLD I BRUGSVILKÅRENE ELLER VILKÅRENE OG BETINGELSERNE I RELATION HERTIL PÅ ETHVERT ANSVARSGRUNDLAG, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ERSTATNINGSANSVAR INDEN FOR ELLER UDEN FOR KONTRAKT (HERUNDER UAGTSOMHED) OG PÅ ANDEN MÅDE ERSTATNING FOR DIREKTE, INDIREKTE ELLER HÆNDELIGE SKADER, KONKRET DOKUMENTEREDE SKADER, FØLGESKADER, STØRRE ERSTATNINGER TIL SKADELIDTE ELLER ANDRE ERSTATNINGSKRAV, DER MÅTTE OPSTÅ SOM FØLGE AF DISSE BRUGSVILKÅR ELLER BRUGEN AF ELLER MANGLENDE MULIGHED FOR AT BRUGE GOOGLE-TJENESTEN, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, TAB AF INDTÆGT, TAB AF FORTJENESTE, TAB AF DATA, UPRÆCISE DATA ELLER BESKADIGEDE DATA ELLER OMKOSTNINGER TIL INDKØB AF ERSTATNINGSPRODUKTER, -TJENESTER ELLER -TEKNOLOGI. DENNE BEGRÆNSNING SKAL GÆLDE, UANSET OM GOOGLE VAR ELLER BURDE VÆRE OPMÆRKSOM PÅ ELLER VÆRE BLEVET ADVISERET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER/ERSTATNINGER, OG UANSET OM DE BEGRÆNSEDE BEFØJELSER HERI FINDES UTILSTRÆKKELIGE. TJENESTEN TILBYDES UDEN BEREGNING, OG PARTERNE ER ENIGE OM, AT OVENSTÅENDE BEGRÆNSNINGER UDGØR EN RIMELIG RISIKOFORDELING I FORHOLD TIL BRUGSVILKÅRENE. DA NOGLE STATER IKKE TILLADER FRASKRIVELSE AF STILTIENDE GARANTIER ELLER ANSVARSBEGRÆNSNING FOR HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER, GÆLDER NOGLE AF DE OVENFOR NÆVNTE BEGRÆNSNINGER ELLER EKSKLUDERINGER MULIGVIS IKKE FOR DIG.

7. Varighed og ophævelse.

7.1 Varighed. Brugsvilkårenes Varighed ("Varigheden") begynder på den dato, hvor Du tilføjer Koden til Dit Website, og fortsætter derefter, medmindre aftalen ophæves, som foreskrevet heri.

7.2 Ophævelse. Google kan til enhver tid ændre, suspendere eller indstille hele eller dele af Tjenesten, herunder tilgængeligheden, og kan til enhver tid bringe Din brug af Tjenesten til ophør. Derudover kan en af parterne til enhver tid bringe Brugsvilkårene til ophør, uanset årsagen, herunder, men ikke begrænset til, hvis Du foretager en handling, der stiller Google i et dårligt lys eller på anden måde nedvurderer eller devaluerer Googles Brandelementer eller Googles omdømme eller goodwill. Hvis Du vil bringe Brugsvilkårene til ophør, skal Du straks ophøre med at bruge Tjenesten.

7.3 Afvisning af ansøgning. Google har til enhver tid ret til efter eget skøn at afvise anmodninger om at anvende Tjenesten, uanset årsagen, og denne afvisning gør de Brugsvilkår, der er gældende mellem Dig og Google, ugyldige. Google kan ikke gøres ansvarlig over for Dig for nogen form for erstatning på baggrund af deres beslutning om at afvise en sådan anmodning.

7.4 Konsekvenser af ophævelse. Hvis Brugsvilkårene bringes til ophør, (i) ophører alle licensrettigheder, der er bevilget heri, og (ii) Du skal øjeblikkeligt afbryde al brug af tjenesten og fjerne alle Googles Brandelementer fra Websitet.

7.5 Fortsat gælde. Hvis Brugsvilkårene bringes til ophør eller udløber, vil afsnit 2.1, 4, 5, 6, 7.4, 7.5, 7.6, 8 og 9 fortsat være gældende efter ophævelse. Ingen part kan holdes ansvarlig over for den anden for nogen form for erstatning, der udelukkende skyldes, at Brugsvilkårene bringes til ophør i overensstemmelse med bestemmelserne i dem.

7.6 Retsmidler. Du anerkender, at Du ved ikke at overholde de heri beskrevne begrænsninger i tjenesten/licensen kan påføre Google uoprettelig skade, hvis omfang kan være vanskeligt at fastslå præcist. Derfor accepterer Du, at Google ud over eventuelle andre retsmidler, som Google måtte være juridisk berettiget til, har ret til at søge øjeblikkeligt hjælp til forbud, hvis Du eller Dine funktionærer, medarbejdere, konsulenter eller andre repræsentanter ikke overholder de pågældende bestemmelser.

8. Diverse. Begge parter vil overholde alle eventuelle love, regler og regulativer, der gælder for dem i forbindelse med overholdelsen af deres forpligtelser i henhold til Brugsvilkårene. Alle meddelelser skal være på engelsk og skriftlige, og (a) hvis de sendes til Dig, adresseres de til den adresse, Du tidligere har angivet, og (b) hvis de sendes til Google, adresseres de til: Google LLC., Att: Legal Department, 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA. Meddelelse anses for at være givet (i) ved modtagelse, hvis den leveres personligt, (ii) ved skriftlig verificering af modtagelse, hvis den leveres af en kurer om natten, (iii) ved verificering af modtagelse af rekommanderet eller anbefalet brev eller (iv) ved verificering af modtagelse via fax, forudsat at en sådan meddelelse også sendes samtidig som A-brev. Du må ikke overdrage eller på anden måde videregive Dine rettigheder eller uddelegere Dine forpligtelser i henhold til Brugsvilkårene, helt eller delvist, uden Googles forudgående skriftlige samtykke; ethvert forsøg på at gøre dette vil være ugyldigt. Enhver overdragelse eller anden videregivelse af rettigheder eller uddelegering foretaget af Dig kan ikke fritage Dig for Dit ansvar i henhold til Brugsvilkårene. Det er et krav, at Dine overdragelsesmodtagere, erhververe eller delegerede skriftligt erklærer sig for indforstået med vilkårene og betingelserne i disse Brugsvilkår. Parterne er udtrykkeligt udelukket fra at anvende De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG) og Uniform Computer Information Transactions Act (UCITA) til Brugsvilkårene. Brugsvilkårene tilsidesætter alle andre tidligere eller sideordnede aftaler, mundtlige eller skriftlige, vedrørende indholdet deri. Enhver tilføjelse eller ændring af disse Brugsvilkår skal ske (i) skriftligt, (ii) henvise til Brugsvilkårene og (iii) underskrives af en autoriseret repræsentant for begge parter. Manglende krav om opfyldelse af en bestemmelse vil ikke påvirke en parts ret til på ethvert senere tidspunkt derefter at kræve opfyldelse. På samme måde udgør en fraskrivelse af håndhævelse i forbindelse med et brud på bestemmelserne heri ikke en fraskrivelse af bestemmelsen i sig selv. Hvis en bestemmelse er blevet kendt uden retskraft, ugyldig eller på anden måde i strid med loven af en domstol i en kompetent jurisdiktion, skal den pågældende bestemmelse fortolkes, så den bedst muligt sikrer de tilsigtede formål, og de øvrige bestemmelser vil forblive i kraft og fuldt gældende. Aftalens parter er og vil forblive uafhængige kontrahenter, og intet heri vil blive anset for at skabe noget agentur, partnerskab eller joint venture-forhold mellem parterne. Ingen part vil blive anset for at være den andens ansatte eller juridiske repræsentant, og ingen part skal have ret eller bemyndigelse til at indgå forpligtelser på den anden parts vegne. Ingen af parterne vil blive draget til ansvar for manglende eller forsinket udførelse af sine forpligtelser (med undtagelse af betaling af penge), som skyldes omstændigheder, der ligger uden for den pågældende parts rimelige kontrol, herunder, men ikke begrænset til, offentlig indgriben, terroristhandlinger, jordskælv, brand, oversvømmelse eller andre naturkatastrofer, arbejdsforhold, strømsvigt og internetafbrydelser. Brugsvilkårene har ikke til formål at gavne nogen tredjepartner og vil ikke blive anset for at give anledning til nogen tredjepartsrettigheder. Brugsvilkårene vil være bindende for og træder i kraft til gavn for hver af parterne og deres respektive efterfølgere og befuldmægtigede. BRUGSVILKÅRENE UDGØR HELE AFTALEN MELLEM PARTERNE VEDRØRENDE INDHOLDET DERI. BRUGSVILKÅRENE TILSIDESÆTTER, OG VILKÅRENE I BRUGSVILKÅRENE GÅR FORUD FOR, ALLE ANDRE TIDLIGERE ELLER SIDEORDNEDE AFTALER VEDRØRENDE INDHOLDET DERI.

9. Lovvalg; Voldgift. 

(a) Hvis Dit hovedmarked er i USA eller Canada: ALLE KRAV I HENHOLD TIL ELLER I FORBINDELSE MED DISSE BRUGSVILKÅR ER UNDERLAGT CALIFORNISK LOVGIVNING MED UNDTAGELSE AF CALIFORNIENS REGLER OM LOVKONFLIKTER OG BEHANDLES UDELUKKENDE VED DE NATIONALE ELLER DELSTATSLIGE DOMSTOLE I SANTA CLARA COUNTY, CALIFORNIA, USA. PARTERNE ERKLÆRER SIG INDFORSTÅET MED DEN PERSONLIGE JURISDIKTION VED DISSE DOMSTOLE.

(b) Hvis Dit hovedmarked er uden for USA eller Canada, medmindre gældende lovgivning forhindrer dette: (i) ALLE KRAV I HENHOLD TIL ELLER I FORBINDELSE MED DISSE BRUGSVILKÅR ("Tvist") ER UNDERLAGT CALIFORNISK LOVGIVNING MED UNDTAGELSE AF CALIFORNIENS REGLER OM LOVKONFLIKTER. (ii) Parterne forsøger i god tro at løse enhver Tvist, der måtte opstå, inden for 30 dage efter Tvistens startdato. Hvis Tvisten ikke er løst inden for 30 dage, skal den løses gennem voldgift af American Arbitration Associations International Centre for Dispute Resolution i henhold til organisationens regler fremsat i Expedited Commercial Rules, der er gældende fra datoen for disse Brugsvilkår ("Regler"). (iii) Parterne vælger i fællesskab én voldgiftsmand. Voldgiften foregår på engelsk i Santa Clara County i Californien, USA. (iv) Parterne er berettiget til at søge om hjælp til forbud ved en domstol for at beskytte deres rettigheder, mens voldgiftssagen pågår. Voldgiftsmanden er bemyndiget til at tilkende billighedsmæssige lempelser og hjælp til forbud i forhold til de omtalte retsmidler og begrænsninger i disse Brugsvilkår. (v) Parterne er berettiget til at begære enhver nødvendig kendelse ved en domstol for at beskytte deres rettigheder og ejendom. Denne begæring anses ikke for en overtrædelse eller fraskrivelse af lovvalget i denne sag og voldgiftsparagraf og har ingen indflydelse på voldgiftsmandens beføjelser, herunder beføjelsen til at gennemgå domstolens kendelse. Parterne angiver, at domstolene i Santa Clara County, Californien, USA er kompetente ved afsigelse af enhver kendelse i henhold til disse Brugsvilkår. (vi) Voldgiftsafgørelsen er endelig og bindende for parterne, og udførelsen heraf må finde sted ved enhver kompetent domstol, herunder en domstol, hvis jurisdiktion omfatter en eller begge parter eller deres ejendom. (vii) Enhver voldgiftssag, der føres i henhold til disse Brugsvilkår, anses for fortrolige oplysninger, herunder selve voldgiftssagens eksistens, alle fremlagte oplysninger i forbindelse med sagen og alle vedrørende mundtlige samtaler og dokumenter. Parterne er desuden berettiget til at videregive oplysninger til en kompetent domstol, som de finder nødvendige i forbindelse med at indlevere materiale vedrørende eller efterkomme en voldgiftskendelse, men parterne skal anmode om, at retssagen foregår for lukkede døre (fortroligt). (viii) Parterne betaler voldgiftsmandens og dennes ansattes salærer og udgifter og voldgiftscenterets administrationsomkostninger i henhold til Reglerne. I sin endelige afgørelse pålægger voldgiftsmanden den tabende Part at betale den vindende Part det beløb, som denne har forudbetalt for salær og udgifter. (ix) Parterne afholder egne advokaters og eksperters salærer og udgifter, uanset voldgiftsmandens endelige beslutning i Tvisten.